Håndbogen er medarbejder og leders opslagsbog om arbejdsmiljø inden for de forskellige funktioner hos ITS. Håndbogen vejleder i god arbejdsmiljøpraksis samt hvordan Arbejdsmiljølovens regler kan/skal følges i ITS og benyttes ved instruktion af ny medarbejder.
ITS’ ARBEJDSINSTRUKTIONER
OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN MED ARBEJDET
-
+
DE VIGTIGSTE REGLER OM ARBEJDSGIVERENS PLIGT
De vigtigste regler om arbejdsgiverens pligt til at oplære og instruere sine ansatte og føre tilsyn med arbejdets udførelse findes
-
+
DE VIGTIGSTE REGLER OM INSTRUKTION
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion, så de kan udføre arbejdet på en farefri måde. Instruktionen skal være tilstrækkelig. Det betyder fx, at instruktionen skal give klar besked om, hvordan den ansatte skal håndtere situationer og anvende det udstyr, der er vigtigt for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Instruktion er typisk en målrettet besked eller en ordre om, hvordan en ansat skal udføre bestemte faser i sit arbejde.
-
+
DE VIGTIGSTE REGLER OM OPLÆRING
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring.
Oplæring er den proces, hvor den ansatte tilegner sig viden og indøver færdigheder, så den ansatte kan udføre sit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Heri ligger, at oplæringen skal gøre den ansatte i stand til at udføre arbejdet forsvarligt, så eventuelle risici og belastninger, der er forbundet med arbejdet, undgås eller bliver forebygget i den måde, som den ansatte udfører arbejdet på. -
+
DE VIGTIGSTE REGLER OM TILSYN
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der bliver ført effektivt tilsyn med, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Tilsyn indebærer, at arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren spørger ind til og besigtiger, at de ansatte rent faktisk udfører arbejdet på en farefri måde, herunder at oplæringen og instruktionen har været tilstrækkelig.
Tilsynet skal desuden omfatte kontrol af, at de planlagte foranstaltninger for sikkerhed og sundhed er egnede og mulige at bruge for den ansatte. Endelig indebærer tilsynet, at eventuelle fejl og mangler i den måde, som de ansatte udfører arbejdet på, bliver påtalt og rettet. -
+
INSTRUKTION OG OPLÆRING AF NYANSATTE
Alle nyansatte skal oplæres og instrueres i, hvordan arbejdsopgaven skal udføres, inden de påbegynder arbejdet. Oplæringen skal gøre den ansatte i stand til at udføre arbejdet forsvarligt, så den ansatte undgår eventuelle risici og belastninger, der er forbundet med arbejdet.
-
+
OPLÆRINGS- OG INSTRUKTIONSFORPLIGTELSER VED ARBEJDE, DER INDEBÆRER EN SÆRLIG RISIKO
Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig eller særlig karakter for den ansatte.
Det gælder for:
- Manuel håndtering
- Brug af personlige værnemidler
- Anvendelse af tekniske hjælpemidler
- Særligt farligt arbejde på byggepladser
- Arbejde med stoffer og materialer
- Unges arbejde
- Arbejdets udførelse
Arbejdsgiveren har desuden en særlig instruktionsforpligtelse i forhold til:
- Ansatte fra en fremmed virksomhed
- Indlejet arbejdskraft
- Alenearbejde
- Signalgivning
- Andre bekendtgørelser, der indeholder bestemmelser om oplæring og instruktion
Instrukser til medarbejder
Alle nyansatte skal oplæres og instrueres i, hvordan arbejdsopgaven skal udføres, inden de påbegynder arbejdet. Oplæringen skal gøre den ansatte i stand til at udføre arbejdet forsvarligt, så den ansatte undgår eventuelle risici og belastninger, der er forbundet med arbejdet.
Anvisningsinstrukser og vejledninger omhandler bl.a. følgende arbejdsfunktioner:
Arbejde i callcenter, arbejde med montering, arbejde ved servicetelefoner, bundet arbejde ved computere, computerarbejde, dataindtastning, kontorarbejde, sagsbehandling og skrankearbejde.
-
+
INSTRUKSER VEDR. BRUG AF HØREVÆRN
Høreværn kan være besværlige, varme og trykkende og kan give irritation og eksem i ørerne, men de kan være nødvendige for at undgå, at hørelsen tager skade og for at overholde lovgivningen.
Hvis støjbelastningen i arbejdet, dvs. lydniveauet målt over en arbejdsdag, er over 80 dB(A), skal der tilbydes høreværn.
-
+
INSTRUKSER VEDR. HJELME PÅ BYGGEPLADSER
Er der risiko for, at dit hoved kan blive skadet, skal du altid bære en beskyttelseshjelm. Brug altid hjelm, når der er opsat skilt om hjelmpåbud.
-
+
INSTRUKSER VEDR. STØJ I FORBINDELSE MED ARBEJDE
Lovgivningen har fastlagt en række krav til støjbelastningen og akustikken på arbejdspladser. Generelt gælder det, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdet skal kunne udføres, så folk ikke unødigt udsættes for støj.
Arbejdstilsynets Støjbekendtgørelse §9 slår fast, at "Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling".
Ingen må udsættes for vedvarende støjbelastning over 85 dB uden beskyttelse. Arbejdsrum skal være forsvarligt isoleret mod udefrakommende larm.
De akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Arbejdsstedets indretning og materialer skal skabe en god akustik i rummet.
Er du i tvivl, så benyt en app som fx NoiseExposure for selv at måle støjniveauet.
Flere informationer vedr. støj og akustik findes her
-
+
INSTRUKSER VEDR. ØJENVÆRN/BESKYTTELSESBRILLER
Øjenværn kan være beskyttelsesbriller, ansigtsskærme eller svejsehjelm. Man skal altid bruge øjenværn, når man arbejder eller opholder sig på steder, hvor der er risiko for at blive ramt af flyvende partikler, sprøjt eller risiko for at blive udsat for ætsende gasser og dampe eller skadelig stråling.
-
+
INSTRUKSER VEDR. BESKYTTENDE FODTØJ
Brug sko eller støvler med stålhætte, hvis der er risiko for at få foden klemt eller skadet af genstande, der falder ned. Det kan fx være, hvor man arbejder med tunge og uhåndterlige genstande, dvs. over 16-20 kg.
Fodtøj med værnesål skal bruges, når der er risiko for at træde på spidse eller skarpe emner, fx søm og glasskår.
-
+
INSTRUKSER VEDR. FORHOLD RELATERET TIL VÆRKSTEDER
Guiden er en opfordring til at få styr på arbejdsmiljøet på værkstedet.
Guiden beskriver, hvordan man kan komme i gang med denne del af sikkerhedsarbejdet, og den gennemgår de væsentlige forhold, som man kan inddrage.
- Maskiner og maskinsikkerhed
- Stoffer og materialer
- Støj
- Personlige værnemidler og arbejdsbeklædning
- Arbejdsstillinger
- Løft, skub og træk
- Indeklima
- Lager, opbevaring, orden og ryddelighed
- Intern transport
- Nødberedskab
- Servicebilen
Benyt guiden til inspiration for værkstedet på arbejdspladsen:
-
+
INSTRUKSER VEDR. PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
Et langt, sikkert og sundt arbejdsliv kræver, at arbejdsmiljøet er i orden. I nogle arbejdssituationer er det ikke muligt at undgå påvirkninger, når det gælder sikkerhed og sundhed. I disse situationer skal der bruges personlige værnemidler.
Personlige værnemidler dækker over åndedrætsværn, høreværn, sikkerhedsforklæde, beskyttelseshjelm, handsker, øjenværn, faldsikring, beskyttelsesdragt og værnefodtøj.
Guiden omhandler bl.a.:
- Hvorfor bruge personlige værnemidler, og hvem har ansvaret for hvad?
- De 5 vigtigste bud om personlige værnemidler
- Hvordan findes der frem til de rigtige værnemidler, hvor længe holder de, og hvordan skal de vedligeholdes og opbevares?
-
+
INSTRUKSER VEDR. INDRETNING OG BRUG AF SERVICEBILER
Vejledningen kan hjælpe med at stille de rette krav til leverandører af servicevogne ift. indretning, så den passer til formålet og er i overensstemmelse med lovgivningen.
-
+
INSTRUKSER VEDR. PC-ARBEJDSPLADSER I SERVICEBILER
Vejledningen er lavet som en rettesnor til brug, når arbejdsmiljømæssige forhold ved arbejde med pc i service-/teknikerbiler vurderes eller planlægges.
-
+
INSTRUKSER VEDR. SERVICE PÅ KONTORMASKINER, KOPIMASKINER, SCANNERE, PRINTERE OSV.
Denne instruks har til formål at angive hvilke arbejdsmiljøforhold, der skal være til stede, for at teknikerne kan udføre deres arbejde forsvarligt.
Kopimaskiner, telefax, scannere og printere er alle blevet en del af en almindelig arbejdsdag. Der dukker jævnligt nye multifunktions-maskiner op, som kobler flere funktioner sammen. Disse maskiner skal serviceres og opdateres, hvilket kræver teknikere. Maskinerne kan både være printere, scannere, telefax eller kopimaskiner.
Anbefalinger og tjeklister for indretning af kopirum findes på side 35 i pdf-vejledningen.
Hent guide til, hvordan man bedst vælger og placerer kontormaskiner og skaber et sundt og sikkert arbejdsmiljø:
-
+
INSTRUKSER VEDR. PLIGTER IFM. KONTORMASKINER OG HENSYN TIL ARBEJDSMILJØ
I denne vejledning får du gode råd om, hvordan de rigtige kontormaskiner (fx printer) vælges, vedligeholdes og ikke mindst placeres hensigtsmæssigt.
-
+
INSTRUKSER VEDR. BRUG AF OG EFTERSYN AF ELEKTRISK HÅNDVÆRKTØJ
Virksomheden skal sikre, at elektrisk drevet håndværktøj efterses regelmæssigt efter fabrikantens anvisninger, og at værktøj benyttes korrekt.
-
+
INSTRUKSER VEDR. LOVPLIGTIGE EFTERSYN AF MASKINER OG VÆRKTØJER
I denne vejledning finder du - ud over en oversigt over hvilke tekniske hjælpemidler der regelmæssigt skal efterses - gode råd, værktøjer og skemaer (der kan downloades selvstændigt), der med fordel kan bringes i anvendelse, når virksomheden skal leve op til de lovpligtige eftersyn af maskiner og værktøjer.
Download de forskelige skemaer for eftersyn her:
-
+
INSTRUKSER VEDR. LOVPLIGTIGE EFTERSYN AF UDSTYR, MASKINER, VÆRKTØJER OG TEKNISK HJÆLPEMIDLER
Her finder du, ud over en oversigt over hvilke tekniske hjælpemidler - der regelmæssigt skal efterses - gode råd, værktøjer og skemaer (der kan downloades selvstændigt), der med fordel kan bringes i anvendelse, når vi skal leve op til de lovpligtige eftersyn af maskiner og værktøjer.
Hent de forskelige skemaer for eftersyn her
Få et overblik over de tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn her:
Tekniske hjælpemidler og maskiner
-
+
INSTRUKSER VEDR. SIKKER BRUG AF TRANSPORTABLE STIGER
Vejledningen beskriver, hvornår og hvordan man anvender stiger til at udføre arbejdet, så loven overholdes. Endvidere beskriver vejledningen forhold ved indkøb og vedligehold af stiger.
De fleste ulykker med transportable stiger kan forebygges. Men det kræver, at du som ansat får tilstrækkelig instruktion i sikker brug af løse stiger og ikke anvender stiger, når der findes et bedre egnet hjælpemiddel til den pågældende opgave.
Hent plakat med 10 vigtige sikkerhedsregler for brug af transportable stiger:
-
+
INSTRUKSER VEDR. ARBEJDE I HØJDE OG PÅ STIGER
Når du arbejder over nå-højde ved at bruge flytbare, evt. mobile, tekniske hjælpemidler - så som skamler, stiger, stilladser og lifte - som standplads, er der i arbejdsmiljøreglerne en række krav, som skal være opfyldt. Reglerne på området er omfattende - og derfor har Arbejdsmiljøsektionen udarbejdet en vejledning, som giver et groft, skematisk overblik over de vigtigste regler:
-
+
INSTRUKSER VEDR. ÅRLIG STIGE-REGISTRERING OG KONTROL – LOVPLIGTIGE
I henhold til Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler er AAU pålagt at gennemføre stigeeftersyn/-kontrol en gang årligt. Alle stiger i ITS registreres, og Supply-teamet varetager det årlige eftersyn, mærkning og kontrol. Ved indkøb af stiger i ITS, skal Michael Kristensen informeres.
Se AT-vejledning om krav til og brug af transportable stiger her
-
+
INSTRUKSER VEDR. HÅNDTERING AF EMBALLEREDE VARER
Når håndledsbelastningerne skal nedbringes og forebygges, sker det efter en række forebyggelsesprincipper, som retter sig mod forskellige faktorer: tekniske hjælpemidler, arbejdspladsens indretning, udførelsen af arbejdet samt emballagetyper og udformning.
-
+
INSTRUKSER VEDR. BRAND OG EVAKUERING (BEREDSKAB)
Beredskabsplanen har til formål at beskrive de instrukser og retningslinjer, der skal bringes i anvendelse ved ekstraordinære hændelser, der udgør en trussel for kritiske funktioner samt værdier på universitetet.
Beredskabsplanen henvender sig til alle på Aalborg Universitet, men særligt ledere med personaleansvar og medarbejdere, som har en rolle i AAU’s interne beredskab.
Beredskabsplanen indeholder informationer om bl.a.:
- Alarmeringsinstruks
- Varsling
- Evakuering
- Internt beredskab
- Vejledende retningslinjer
- AAU-arrangementer
- telefoniske trusler
- voldshandlinger og amok-handlinger
- berigelseskriminalitet og hærværk
- mistænkelige genstande
- pulverbreve
- vejrlig
- IT-nedbrud
- Krisevagter
-
+
INSTRUKSER VEDR. PC-ARBEJDSPLADSER I SERVICEBILER
Vejledningen er lavet som en rettesnor til brug, når arbejdsmiljømæssige forhold ved arbejde med pc i service-/teknikerbiler vurderes eller planlægges.
-
+
INSTRUKSER VEDR. PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
Et langt, sikkert og sundt arbejdsliv kræver, at arbejdsmiljøet er i orden. I nogle arbejdssituationer er det ikke muligt at undgå påvirkninger, når det gælder sikkerhed og sundhed. I disse situationer skal der bruges personlige værnemidler.
Personlige værnemidler dækker over åndedrætsværn, høreværn, sikkerhedsforklæde, beskyttelseshjelm, handsker, øjenværn, faldsikring, beskyttelsesdragt og værnefodtøj.
Guiden omhandler bl.a.:
- Hvorfor bruge personlige værnemidler, og hvem har ansvaret for hvad?
- De 5 vigtigste bud om personlige værnemidler
- Hvordan findes der frem til de rigtige værnemidler, hvor længe holder de, og hvordan skal de vedligeholdes og opbevares?
-
+
INSTRUKSER VEDR. PLIGTER IFM. KONTORMASKINER OG HENSYN TIL ARBEJDSMILJØ
I denne vejledning får du gode råd om, hvordan de rigtige kontormaskiner (fx printer) vælges, vedligeholdes og ikke mindst placeres hensigtsmæssigt.
-
+
INSTRUKSER VEDR. RENGØRING OG OPRYDNING
Arbejdsstedet skal holdes forsvarligt ved lige, rent og ryddeligt, så forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Ryd fx op på skrivebordet, så rengøringen kan komme til, undgå papirbunker – de samler støv. Saml løsthængende ledninger, så de ikke samler støv. Lad være med at have unødige pyntegenstande, der samler støv. Tør fødderne af i dørmåtten – meget støv kommer med ind udefra.
Kontakt Campus Service og inddater udfordringen, hvis rengøringen generelt er mangelfuld her.
-
+
INSTRUKSER VEDR. SERVICE PÅ KONTORMASKINER, KOPIMASKINER, SCANNERE, PRINTERE OSV.
Denne instruks har til formål at angive hvilke arbejdsmiljøforhold, der skal være til stede, for at teknikerne kan udføre deres arbejde forsvarligt.
Kopimaskiner, telefax, scannere og printere er alle blevet en del af en almindelig arbejdsdag. Der dukker jævnligt nye multifunktions-maskiner op, som kobler flere funktioner sammen. Disse maskiner skal serviceres og opdateres, hvilket kræver teknikere. Maskinerne kan både være printere, scannere, telefax eller kopimaskiner.
Anbefalinger og tjeklister for indretning af kopirum findes på side 35 i pdf-vejledningen.
Hent guide til, hvordan man bedst vælger og placerer kontormaskiner og skaber et sundt og sikkert arbejdsmiljø:
-
+
INSTRUKSER VEDR. SIKKER BRUG AF KNIVE
Vejledningen anviser forskellige måder at undgå skæreskader ved brug af knive gennem forslag til instruktion, valg af knive eller andre værktøjer.
-
+
INSTRUKSER VEDR. SIKKER BRUG AF TRANSPORTABLE STIGER
Vejledningen beskriver, hvornår og hvordan man anvender stiger til at udføre arbejdet, så loven overholdes. Endvidere beskriver vejledningen forhold ved indkøb og vedligehold af stiger.
De fleste ulykker med transportable stiger kan forebygges. Men det kræver, at du som ansat får tilstrækkelig instruktion i sikker brug af løse stiger og ikke anvender stiger, når der findes et bedre egnet hjælpemiddel til den pågældende opgave.
Hent plakat med 10 vigtige sikkerhedsregler for brug af transportable stiger:
-
+
INSTRUKSER VEDR. STØJ I FORBINDELSE MED ARBEJDE
Lovgivningen har fastlagt en række krav til støjbelastningen og akustikken på arbejdspladser. Generelt gælder det, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdet skal kunne udføres, så folk ikke unødigt udsættes for støj.
Arbejdstilsynets Støjbekendtgørelse §9 slår fast, at "Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling".
Ingen må udsættes for vedvarende støjbelastning over 85 dB uden beskyttelse. Arbejdsrum skal være forsvarligt isoleret mod udefrakommende larm.
De akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Arbejdsstedets indretning og materialer skal skabe en god akustik i rummet.
Er du i tvivl, så benyt en app som fx NoiseExposure for selv at måle støjniveauet.
Flere informationer vedr. støj og akustik findes her
-
+
INSTRUKSER VEDR. ØJENVÆRN/BESKYTTELSESBRILLER
Øjenværn kan være beskyttelsesbriller, ansigtsskærme eller svejsehjelm. Man skal altid bruge øjenværn, når man arbejder eller opholder sig på steder, hvor der er risiko for at blive ramt af flyvende partikler, sprøjt eller risiko for at blive udsat for ætsende gasser og dampe eller skadelig stråling.
-
+
INSTRUKTIONER I GOD OG HENSIGTSMÆSSIG ARBEJDS- OG LØFTETEKNIK
Det vigtigste råd om løft er så vidt muligt at undgå at løfte noget tungt – brug tekniske hjælpemidler, hvis det er muligt, og indret arbejdspladsen, så tunge løft minimeres. Når du alligevel skal løfte noget, så gør det i et roligt tempo og tænk dig om.
Arbejdsskader og ulykker
-
+
FØRSTEHJÆLP
Førstehjælpskassen findes i Sekretariatet, Selma Lagerløfs Vej 300, 9220 Aalborg Øst, lokale 4.2.14.
I forbindelse med traumatiske hændelser har medarbejder mulighed for psykologisk rådgivning ved Dansk Krisekorps.
I tilfælde af ulykker, skal du huske, at du eller nærmeste leder skal anmelde uheldet til en af arbejdsmiljørepræsentanterne.
-
+
ANMELDELSE AF ULYKKER
Alle personskader, som sker i arbejdstiden, skal anmeldes som arbejdsskade. I langt de fleste tilfælde skal du ikke selv anmelde en arbejdsskade, da din arbejdsgiver, læge eller tandlæge vil gøre det. Her på AAU er det arbejdsmiljøsektionen (AMS), der anmelder en arbejdsskade, men det kræver, at de modtager en ulykkesrapport.
Derfor skal din arbejdsmiljørepræsentant og leder underrettes, og der skal skrives en ulykkesrapport, som skal afleveres til AMS senest 5 arbejdsdage efter ulykken.
Bemærk den meget kort frist.
AAU har pligt til at anmelde arbejdsulykker til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring så hurtigt som muligt.
Din læge og tandlæge har pligt til at anmelde formodede arbejdsbetingede lidelser til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring så hurtigt som muligt.
-
+
ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER
En arbejdsbetinget lidelse er en erhvervssygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under.
-
+
ARBEJDSSKADER OG ARBEJDSULYKKER
Arbejdsskader er en fælles betegnelse for arbejdsulykker, kortvarige helbredsskadelige påvirkninger og arbejdsbetingede lidelser.
En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade.
Hvis personen er på arbejde, når ulykken sker, er det ligegyldigt, hvad arbejdet går ud på, og hvor det sker. Det er også en arbejdsulykke, hvis der sker en færdselsulykke for en ansat, mens vedkommende er på arbejde.
Gravides og ammendes arbejdsmiljø
Vejledningen handler om, hvordan arbejdsgiveren kan sikre den gravide eller ammende imod påvirkninger, der kan skade fosteret eller det nyfødte barn. Arbejdsgiveren skal sikre, at gravide og ammende ikke bliver udsat for farlige kemiske påvirkninger, der kan skade fosteret eller det nyfødte barn.
-
+
AAU’S LOVPLIGTIGE GRAVIDITETS-APV
Når en medarbejder meddeler, at hun er gravid, skal arbejdspladsen udarbejde en gravid-APV. Gravid-APV'en er lovpligtig og har fokus på de risici i arbejdet, der kan have betydning for graviditeten. APV'en er også en anledning til at drøfte, hvordan arbejdspladsen kan fastholde den gravide samt skabe meningsfulde rammer og fortsat udvikling for medarbejderen.
-
+
ERHVERVSARBEJDE OG GRAVIDITET
Vejledningen handler dels om de risici, der kan være ved erhvervsarbejde og graviditet, dels om muligheder for fastholdelse af gravide, dels om forebyggelse af fosterskader samt om påvirkninger, der skal vurderes, hvis en medarbejder ammer. Der kan være særlige forhold på virksomheden, som gør det nødvendigt at kontakte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
-
+
GRAVID MED JOB - INSPIRATION OG VÆRKTØJ TIL ET GODT ARBEJDSMILJØ
Når en medarbejder bliver gravid, har ledelse og arbejdsmiljøorganisation en række konkrete pligter og opgaver. Læs her, hvad I skal gøre, og find inspiration og gode råd til, hvordan I kan sikre den gravide mod påvirkninger i arbejdet, som kan være til risiko for det ufødte barn eller medarbejderens graviditet.
-
+
GRAVIDES ARBEJDSMILJØ
Vejledningen handler om, hvordan arbejdsgiveren kan sikre den gravide eller ammende imod påvirkninger, der kan skade fosteret eller det nyfødte barn. Arbejdsgiveren skal sikre, at gravide og ammende ikke bliver udsat for farlige kemiske påvirkninger, der kan skade fosteret eller det nyfødte barn.
ARBEJDSPLADSENS INDRETNING OG INVENTAR
-
+
ARBEJDSBORD
Højden på bordet skal passe til brugeren, når der arbejdes mindst[MFWF1] 2 timer næsten dagligt ved det eller mere en 2 timer ad gangen.
-
+
ARBEJDSPLADSENS INDRETNING OG INVENTAR
Vejledningen handler om, hvordan virksomhederne kan leve op til kravene om en hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen. Indretning og inventar har betydning for, om medarbejderne kan udføre deres arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser uden at opleve gener eller nedslidning.
-
+
ARBEJDSRUM PÅ FASTE ARBEJDSSTEDER
Vejledningen handler om de krav, der er til indretningen af de rum på en virksomhed, hvor der udføres arbejde. Lysforhold, luft, temperatur, indeklima, akustik, størrelse, gulve og vægge, adgangsveje mm.
-
+
ARBEJDSSTOLE
Arbejdsstolen skal være stabil og sikre brugeren bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling. Stolesædet skal kunne indstilles i højden. Stoleryggen skal kunne indstilles i højden og kunne skråtstilles.
-
+
HJEMMEARBEJDE
Hovedreglen er, at arbejdsmiljølovgivningen gælder, når den ansatte udfører arbejde hjemme.
Ved hjemmearbejde er der visse forhold, som skal være opfyldt i relation til de ansattes arbejdsmiljø, når hjemmearbejdet ved en computer foregår i hele arbejdstiden eller gennemsnitligt mindst én dag om ugen.
-
+
KUNDEKONTAKTCENTRE
I et kundekontaktcenter er det en vigtig del af arbejdet at kunne tale sammen med de kolleger, man sidder sammen med. Derfor bør indretningen, møbleringen, placeringen af medarbejdere og akustikken være tilpasset denne situation.
Arbejdsrelateret muskel og skeletbesvær
-
+
SKÆRMARBEJDE
At-vejledning D.2.3 er sat ud af kraft – en ny vejledning er under udarbejdelse, indtil da findes der ikke en At-vejledning for skærmarbejde.
-
+
ARBEJDE VED COMPUTEREN
Vejledningen "Arbejde ved computer" giver en god gennemgang af, hvordan I sørger for hensigtsmæssig indretning og variation i arbejdsstillinger ved computerarbejde.
-
+
TASTATUR OG MUS
Tastatur skal kunne stilles skråt. Der skal være tilstrækkelig plads foran tastatur og plads til mus, så arme kan hvile på bordpladen. Anvendes bærbar computer i det daglige arbejde, skal den forsynes med separat skærm, tastatur og mus, når der arbejdes mere end 2 timer dagligt ved computeren eller ca. en hel arbejdsdag ugentligt.
-
+
ARBEJDSRELATERET MUSKEL- OG SKELETBESVÆR
Læs nærmere om sammenhængen mellem muskel- og skeletbesvær og påvirkninger fra arbejdslivet, samt arbejdstilsynets regler vedrørende forebyggelse deraf.
-
+
COMPUTERSKÆRM
Skærmbilledet skal være stabilt, fri for flimmer og må ikke udvise ustabilitet af anden karakter.
Lysstyrke og kontrast på skærmen skal nemt kunne justeres og indstilles efter forholdene i kontoret.
Psykologisk rådgivning
-
+
TILBUD OM PSYKOLOGISK RÅDGIVNING VED DANSK KRISEKORPS
Som medarbejder på AAU kan du via Dansk Krisekorps https://danskkrisekorps.dk/ få professionel hjælp til at afklare arbejdsbetingede trivselsproblemer, som er afledt af det psykiske arbejdsmiljø. Den fælles ordning er en vigtig del af universitetets indsats mod bl.a. samarbejdsproblemer, stress og chikane.
It Services
Arbejdsmiljøloven
Her findes Arbejdstilsynets AT-vejledninger, arbejdsmiljøloven, bekendtgørelser og andet informationsmateriale fra Arbejdstilsynet:
Pligter og ansvar for arbejdsmiljø
-
+
AAU´ arbejdsmiljøpolitik
Aalborg Universitets arbejdsmiljøpolitik er den overordnede beskrivelse af implementeringen af lov om arbejdsmiljø på Aalborg Universitet (AAU).
-
+
AAU´ arbejdsmiljøsektionen (AMS)
AMS er tilknyttet HR-afdelingen, og medarbejdere supporterer AAU’s Leder- og Arbejdsmiljøorganisation i arbejdsmiljø-rådgivning og -arbejde.
Se mere her -
+
Fælles samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg (FSA)
Fælles Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalg (FSA) har til opgave at sikre et godt samarbejde og arbejdsmiljø i AAU Fælles Service, herunder at varetage det overordnede samarbejds- og arbejdsmiljøspørgsmål inden for de rammer, som udstikkes af Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMiU).
-
+
HVORDAN FUNGERER AAU’S ARBEJDSMILJØORGANISATION
AAU's arbejdsmiljøorganisation er stedet, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder om at udvikle og sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
-
+
Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMIU)
HAMiU arbejder inden for de rammer, som fastlægges i Lov om arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Hovedarbejdsmiljøudvalget fastlægger politikker, rammer og strategier for arbejdsmiljøarbejdet for Aalborg Universitet (AAU).
-
+
ITS´ arbejdsmiljøorganisation (AMO)
ITS’ arbejdsmiljøorganisation er stedet, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder om at udvikle og sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Arbejdsmiljøorganisationen består af ITS-SA og ITS’ arbejdsmiljøarbejdsgruppe (AMiG). ITS-SA består af ITS´ Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalg (AMiU). ITS’ arbejdsmiljøarbejdsgruppe (AMiG) bestående af 4 lokale arbejdsmiljøgrupper (AMG). -
+
ITS´ samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg - ITS-SA
ITS-SA er ITS' samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg.
AAU’ ARBEJDSMILJØ-ORGANISATION
-
+
AAU´ arbejdsmiljøpolitik
Aalborg Universitets arbejdsmiljøpolitik er den overordnede beskrivelse af implementeringen af lov om arbejdsmiljø på Aalborg Universitet (AAU).
-
+
AAU´ arbejdsmiljøsektionen (AMS)
AMS er tilknyttet HR-afdelingen, og medarbejdere supporterer AAU’s Leder- og Arbejdsmiljøorganisation i arbejdsmiljø-rådgivning og -arbejde.
Se mere her -
+
Fælles samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg (FSA)
Fælles Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalg (FSA) har til opgave at sikre et godt samarbejde og arbejdsmiljø i AAU Fælles Service, herunder at varetage det overordnede samarbejds- og arbejdsmiljøspørgsmål inden for de rammer, som udstikkes af Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMiU).
-
+
HVORDAN FUNGERER AAU’S ARBEJDSMILJØORGANISATION
AAU's arbejdsmiljøorganisation er stedet, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder om at udvikle og sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
-
+
Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMIU)
HAMiU arbejder inden for de rammer, som fastlægges i Lov om arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Hovedarbejdsmiljøudvalget fastlægger politikker, rammer og strategier for arbejdsmiljøarbejdet for Aalborg Universitet (AAU).
-
+
ITS´ arbejdsmiljøorganisation (AMO)
ITS’ arbejdsmiljøorganisation er stedet, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder om at udvikle og sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Arbejdsmiljøorganisationen består af ITS-SA og ITS’ arbejdsmiljøarbejdsgruppe (AMiG). ITS-SA består af ITS´ Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalg (AMiU). ITS’ arbejdsmiljøarbejdsgruppe (AMiG) bestående af 4 lokale arbejdsmiljøgrupper (AMG).
AAU Håndbogen
-
+
AAU Håndbogen
-
+
Alkohol og rusmidler i arbejdstiden
-
+
Levende lys og åben ild
-
+
RETNINGSLINJER VEDR. ANDRE AAU-PERSONALEFORHOLD
-
+
Regler vedr. andre fysiske forhold
-
+
Vedr. køleskab
-
+
Vedr. parkering på AAU, AALBORG