Der er i øjeblikket mest fokus på projekterne vedrørende serverkonsolidering i Købehavn, på tek/nat basis, elektroniske systemer og så har der i den forgangne uge været opstartsmøde om sundhedssystemet HST.
Konsolideringen er i fuld gang, og Michel Thomsen har som projektleder haft opgaven med at allokere ressourcer og sørge for at tidsplanerne er blevet overholdt.
Michel har forsøgt, at samle de folk med den største viden på de enkelte områder, samt at definere et scope, så det bliver klarlagt hvilke opgaver der skal med, og hvilke der ikke skal.
En typisk udfordring i forbindelse med disse konsolideringer er, at man forsøger at håndtere alle tænkelige scenarier på en gang og dermed bliver det hele uoverskueligt. Derfor har det været et primært fokus at skære ind til benet, og sørge for at de vigtigste og mest kritiske opgaver bliver løst først.
Hovedformålet med disse migreringer er netop at sikre de bedst mulige forhold igennem fælles backup, netværk, serverdrift og storage systemer samt datacentersikkerhed ifm. køling, brandslukning samt ensrettede processer for håndtering af udstyr i et datacenter.
Via scopet er der defineret tid på opgaverne og en slutdato. Derfor forventes det også at serverkonsolideringen i både København og på tek/nat basis og Inst. for elektroniske systemer er migreret inden sommer. Faktisk er serverkonsolideringen i både Købehavn og på tek/nat basis næsten fuldendt.
På tek/nat basis er arbejdet med de vigtigste systemer afsluttet, og dermed er projektet 80 % færdigt. Arbejdet er dog sat midlertidigt på hold, da ressourcerne er blevet flyttet til HST på grund af et driftsnedbrud der.
Alt i alt har projekterne været en succes i forhold til planlægning og allokering af ressourcer, og Michel har da også en opfattelse af, at deltagerne generelt har været positive overfor, at projekterne nu er sat i system og forløber planmæssigt.