It Services

Ny søgning på aau.dk

Når du søger på aau.dk, søger du i AAU’s Googleboks. Det er bogstavelig talt en gul kasse med huller, som ligner en meget stor ost. Googleboksen stod for udskiftning, og den opgave har Infrastruktur og Anvendt IT og Udvikling deltaget i at løse.

Lagt online: 11.11.2015

Katja fra AIU stod for projektledelse og optimering af løsningen, mens Simon og Michael Z. fra Infrastruktur rådgav kyndigt i forhold til blandt andet indkøb og opsætning. På nedenstående billede ses hvordan "Google" pakkes ud af en papkasse.

Optimering af løsningen

Katja vurderede, at det ikke gav mening blot at lave en udskiftning uden at optimere løsningen. Det var der stor ledelsesmæssig opbakning til.

En dygtig konsulent fra leverandøren og Katja brugte derfor to dage på at gennemgå alle Googleboksens muligheder (og som alle andre systemer dens umuligheder). Efter de to dage med optimering, gav boksen bedre og pænere resultater. De seneste uger har Katja optimeret på livet løs, så det blev endnu bedre og pænere.

Det har blandt andet gjort, at:

  • Løsningen har mere AAU look
  • Der er kommet filtreringsmuligheder i venstresiden
  • Søgemaskinen forstår bedre danske endelser og danske synonymer
  • Søgeboksen foreslår søgninger, mens du taster
  • Indekset er blevet optimeret
  • Mere hjælp til brugerne, når de fejltaster
  • Indstillet på vigtigheden af bestemte sites og filtyper

Den nye Googleboks har leveret søgning siden den blev idriftsat d. 3/11 2015 om morgenen.

Er I færdige med projektet?

Ja, denne opgave er afsluttet, men søgeoptimering er en kontinuerlig proces, og dette er blot step 1 til bedre søgning. Katja uddyber: ”Jeg vil gerne være med til at forbedre meget mere, og jeg håber, at det bliver et fremtidigt projekt. Vi vil gerne samle alle vores søgninger i ét søgefelt, og resultaterne skal være overskuelige og meget gerne personlige. I ITS ville det være fantastisk at inddrage fx dokumentationssøgning direkte i supportsystemet. Alt sammen til glæde for brugerne og AAU, da dårlig intern søg koster tid, irritation og penge.”

Flere nyheder 2015