It Services

Nye funktioner i ProjectFlow giver fordele

ProjectFlow v8 er i luften, og de nye funktioner tages i disse dage i anvendelse på flere projekter med fordele til følge – for både projektledere og projektsamarbejdspartnere på AAU.

Lagt online: 16.10.2015

På det seneste IT-Projektforum var der en gennemgang af de nye funktioner for alle deltagende projektledere i ITS. Her kunne opleves, at det nu er muligt at angive alle deltagere i et projekt baseret på deres rolle, så ansvaret bedre kan fordeles. Det er også nyt, at den månedlige statusrapport nu skal godkendes af styregruppeformanden, der således aktivt skal forholde sig til status, inden det publiceres offentligt. Sidst, men ikke mindst, er projektøkonomi nu en fast del af alle projekter, hvorfor ITS kan understøtte kravet fra Økonomicenteret om at lave en månedlig afrapportering på budgetterede, planlagte og realiserede omkostninger.

Projektkontoret har fokus på supporten ligesom resten af ITS. For at sikre en fælles forståelse og effektive arbejdsgange, vil der i kølvandet på lancering af en ny projektmodel, og en ny version af ProjectFlow, samt generelt i forhold til arbejdet med projekter, følge en række vejledninger og tilhørende undervisning til alle projektledere i ITS.

Flere nyheder 2015