Trivselsmålingen for 2. kvartal 2015 er lige på trapperne. Den kommende trivselsmåling vil køre efter samme skabelon som de forrige, men det er et stort ønske at besvarelsesprocenten denne gang kommer endnu højere op. Derfor vil der denne gang være flere nye tiltag, som en forbedret følgeskrivelse og flere remindere om besvarelse i målingsperioden. Samtidig er det aftalt, at der skal være en bedre koordinering af opfølgningen på trivselsmålingen, ud fra den struktur som den forrige måling blev evalueret ud fra.
Action-punkter til forbedring af trivslen efter sidste måling
Efter behandlingen af de første trivselsmålinger, har ledelsen nu på baggrund af den dialog der har været i teams i ITS besluttet 3 action-punkter til forbedringen af trivslen. Disse vil blive implementeret hurtigst muligt.
Forbedring af informationsniveauet på tværs af teams.
Der findes på nuværende tidspunkt mange forskelle informationskilder i ITS, som har forskellig relevans alt efter arbejdsopgaver. For at gøre det muligt for den enkelte medarbejder at orientere sig i dette materiale, skal der udarbejdes én oversigt over informationskilder i ITS.
Mere synlig ledelse.
Chef-teamet afsætter fremover mere tid til, at komme rundt i deres afdelinger. Der er i øjeblikket meget stor forskel på, hvor meget de enkelte chefer kommer rundt i deres respektive afdelinger.
Cheferne vil sikre, at der er et minimum for hvor tit de deltager i teammøder. Minimum fastsættes således, at teamledernes ledelsesrum ikke devalueres. Indtil nu har der været stor forskel på, hvor tit cheferne har deltaget i teammøderne, og det vil der fortsat være fremover.
Dertil vil Lise fremover prioritere højere at deltage på afdelingsmøderne.
Mere information om beslutninger truffet i AAU og ITS ledelse og baggrund for disse.
Der oprettes en ”Lises klumme” på intranettet, hvor Lise kan fortælle om større beslutninger og baggrunden for disse.