It Services

Status på projekt om ressourceoverblik

For at kunne understøtte den stadigt stigende efterspørgsel på ressourcer, indfører ITS et ressourceoverblik, som giver teamledere og chefer et overblik over egne medarbejdere, opgaver og projekter.

Lagt online: 20.01.2015

Projektets frem til nu


Projektet har kørt siden medio november og har indtil nu inddraget, specialister, teamledere og chefer, i estimeringen af opgaver og projekter i ITS. Udrulningen af teknikker til identificering og estimering af opgaver er påbegyndt. 

På sigt vil ITS være i stand til at kunne forudsige behovet for kompetencer og nomering. Dette giver ITS en klar fordel i den løbende og nødvendige forventningsafstemning med resten af AAU. Planlagte og igangværende opgaver og projekter vil være synlige for alle. Teamledere og chefer vil aftale hvilke opgaver og projekter der skal bemandes i tæt dialog samt med indflydelse fra medarbejderen.

Hovedfokus er i øjeblikket udarbejdelse af de værktøjer, som skal give teamledere og chefer et overblik og såledesunderstøtte prioritering af bemanding på opgaver og projekter. 

Projektet vil anvende den udarbejdede løsning i en pilotperiode på 6-8 måneder med henblik på at samle erfaringer indtil, at en standardløsning skal vælges sidst på året.

Hvad betyder det for dig?

Når løsningen er implementeret, bliver alle medarbejdere registreret under deres team med den normering de er ansat til. Når en medarbejder herefter beder om ferie, kompetenceudvikling eller lignende, vil teamlederen indtaste det i løsningen. Ligeledes vil teamlederen i dialog med medarbejderen sætte vedkommende på opgaver og projekter for den kommende periode. Løsningen vil beregne den ledige tid pr. medarbejder, team og afdeling og således kunne bidrage til ledelsens prioritering af hvad vi kan tage ind, hvad vi skal arbejde på lige nu og hvornår vi har behov for at opnormere.

Processer og uddannelse i løsningen

Relevant medarbejdere herunder teamledere og chefer vil blive indkaldt til uddannelse i værktøjet og processerne i løbet af januar og februar.

Projektet er forankret iProjektkontoret med Sabine Jåtog Jensen ved bordenen. Sabine kommer til at sikre fastholdelse af processerne i ressourceoverblikket.

Planen fra nu og frem

Løsningen forventes at være implementeret i løbet af 1. kvartal 2015. Færdiggørelse af processer, udarbejdelse af undervisningsmateriale og udvikling af løsningen forventes afsluttet ultimo februar. Hernæst gennemføres uddannelserne.