Temamødet indeholdt praktiske informationer fra sekretariatet om en bred vifte af de emner, Sekretariatet oftest får spørgsmål til, fx hvordan man korrekt sygemelder sig, hvad den nye procedure for udstyrsregistrering indeholder, ændringer til overførsel af ferie, og hvordan man tipper om nyheder til ITS-nyhedsbrevet.
Anden del af temamødet brugte ArbejdsMiljøUdvalget (AMiU) på at fortælle om deres arbejde og om, hvordan man kommer i kontakt med dem. Dertil fortalte de om førstehjælpskasserne, der er fordelt rundt på ITS’ lokaliteter og om, hvordan man via et ”SP-kundekort”, kan blive kørt til lægen eller på sygehuset efter en arbejdsulykke. Det blev understreget, at man ikke skal køre selv, hvis man er kommet til skade.
Du kan finde PowerPoint præsentationen fra mødet her.
Du kan finde beskrivelser af de forskellige regler og procedurer for ITS-ansatte her såvel som du kan læse mere om AMiU her.