It Services

Trivselsmålingen er på trapperne

Trivselsmålingen vil kunne besvares fra fredag den 18/9 til den 25/9.

Lagt online: 11.09.2015

Selve trivselsmålingen vil forløbe som den plejer. Dog vil den omfangsrige koordinerede evaluering i alle teams fremover kun ske hver anden gang, og dermed ikke ved denne måling. Dette er besluttet, for at gøre det muligt at se en effekt af de tidligere besluttede tiltag, inden nye igangsættes. Dog bliver resultaterne af målingen som altid lagt på AMiUs side på intranettet. Derfor har de teams der ønsker det, stadig mulighed for at drøfte resultaterne. Hvis der kommer nye pointer ud af drøftelserne, er man meget velkommen til at sende disse til AMiU.

Ved den seneste trivselsmåling var besvarelsesprocenten meget høj – muligvis hjulpet lidt på vej af softice i store mængder. Det er ledelsens og arbejdsmiljøudvalgets håb, at svarprocenten denne gang bliver lige så høj, så der kan gives et så retvisende billede af trivslen som muligt. Derfor opfordres alle til, på eget initiativ, at booke tid i kalenderen til at udfylde målingen.

Flere nyheder 2015