Før en pakke sendes ud til brugeren, går den igennem en række faser; fra ønsket om et stykke software, til udviklingen af software pakken, test af software pakken, udarbejdelsen af en change, og til sidst at pakken endelig bliver tilgængelig for brugeren.
Hele denne proces er med til at sikre, at vi leverer et kvalitetsprodukt til vores brugere.
På papiret ser det måske kompliceret og bureaukratisk ud, så derfor har vi ladet os inspirere af kanban til at visualisere hele dette workflow. Kanban er en metode, der er udsprunget fra Toyota (ja, dem der laver biler) og handler om at visualisere sin arbejdsproces.
Til at ”tegne” vores kanban board har vi brugt online toolet leankit.com.
På kanban boardet trackes alle opgaver som løses af client deployment teamet; alt fra drivere og programmer, til opgraderingsprojekter af vores SCCM infrastruktur der bliver tracket som en ”post-it”-note på boardet. Cirka midt på billedet under en fane der hedder packages, ser du den proces, som alle software pakker skal igennem, før de bliver sendt ud til vores brugere.
For at sikre fremdriften, afholder client deployment teamet hver uge to 10 minutters statusmøder, hvor alle opgaver på kanban boardet løbes igennem. Målet med møderne er at sikre, at der er fremdrift på alle opgaver, og få ryddet evt. problemer af vejen. Så i client deployment teamet er det slut med langsomme og kedelige statusmøder.
Kanban og leankit har været en stor hjælp til at give et overblik over, hvor langt man er kommet med de enkelte opgaver, og hvem der arbejder på hvad. Derudover hjælper den prioriterede backlog (liste over kommende opgaver) os med nemt at overskue, hvad den næste opgave, der skal løses, er.
Siden vi begyndte med at bruge leankit i maj måned i år, er over 130 opgaver (små som store) blevet løst. Vores egen fornemmelse er, at både kvaliteten, hastigheden og antallet af opgaver der løses, er gået væsentligt op. Vi er stadig langtfra i mål og kan blive endnu bedre, men vi er på rette vej.
For nyligt havde vi til et at vores statusmøder en touch ”storskærm” til låns. På billedet ses, ud over en stor skærm, ”client deployment personen” som ivrigt fremviser vores kanban board til et par repræsentanter fra vores projektkontor.