It Services

1 TB lagerplads til alle ansatte og studerende

Aalborg Universitet har købt adgang til Microsoft Office 365 til samtlige ansatte og studerende. Med den klassiske Office-pakke samt diverse apps og webbaserede værktøjer følger 1 TB lagerplads på OneDrive.

Lagt online: 12.08.2016

Med OneDrive kan data gemmes i skyen med mobile enheder (Apple, Android og Microsoft) samt computere med macOS og Windows eller via webbrowser. På lige vilkår med tilsvarende løsninger som fx Dropbox, Google Drive og iCloud må personfølsomme data dog ikke opbevares på OneDrive. Men alle ansatte og studerende får altså hver især adgang til at gemme 1TB data i skyen uden at skulle betale for det.

Udover den betragtelige mængde lagerplads er følgende applikationer desuden tilgængelige som en del af Office 365:

  • Word (både online og på mobile enheder)
  • Excel (både online og på mobile enheder)
  • PowerPoint (både online og på mobile enheder)
  • OneNote (både online og på mobile enheder)
  • Video
  • Delve (både online og på mobile enheder)
  • Sway
  • Forms (preview)
  • PowerBI

Applikationerne er tilgængelige nu og kan nemt hentes ved at gå ind på vores hjemmeside for Office 365. Til september vil vi have anbefalinger klar, i forhold til hvordan de bruges bedst muligt, og hvilke begrænsninger de har.

Vi arbejder også på at gøre følgende Office 365 services tilgængelige:

SharePoint Online. (Lokalt hosted Sharepoint findes allerede på AAU - kontakt Support for at bestille)
Yammer
Dynamics CRM Online

Endelig vil Skype for Business blive udrullet til hele AAU i slutningen af 2016, hvorfor Skype for Business online, som ellers er en del af Office 365-pakken, ikke er nødvendig.