It Services

AAU Håndbogen er opgraderet

Katja Riddersholm Nielsen fortæller her om arbejdet

Lagt online: 17.06.2016

Anvendt IT og Udvikling har siden efteråret kørt et projekt i samarbejde med Infrastruktur for at opgradere funktionaliteten på AAU Håndbogen. Det var en stor glæde, da resultatet af dette projekt blev sendt ud i verden d. 1/6 2016.

Inden projektets opstart havde AIU gennem længere tid samlet op på brugernes udviklings- og forbedringsønsker til AAU Håndbogen. Næsten alle disse ønsker, formåede vi at inddrage og løse i projektet.

Hvad er der sket?

Det har været en blanding af ny funktionalitet, ændringer på eksisterende funktionalitet og deciderede fejlrettelser. Derudover er der fjernet en del funktionalitet. Det drejer sig om funktionalitet, som enten ikke kunne betale sig at forbedre, fordi det kun gav meget lille værdi, eller fordi funktionaliteten direkte forvirrede brugeren.

For at opridse nogle få af udbedringerne:

  • Brugeren kan nu give adgang til mange dokumenter på én gang
  • Sprogskifte fungerer langt bedre
  • Der er mulighed for upload af større filer og flere filtyper
  • Der er indsat søgebokse på samtlige sider
  • Søgefunktionen er væsentlig forbedret

Ansvarsfordeling

AIU har stået for projektledelse herunder:

  • Beskrivelser af ønsker og løsninger
  • Kontakten til den eksterne leverandør
  • Kontakten til repræsentanter for brugergruppen
  • Kontakten til IFS
  • Oprettelse af testcases og gennemførsel af interne ITS test cycles samt tests med brugerne

Anders Hertz fra IFS har været en fantastisk samarbejdspartner i forhold til den mere tekniske sparring og opsætning.

Den eksterne leverandør erkender gerne, at opgaven viste sig langt mere kompleks, end de først havde antaget, og det forlængede desværre projektet betragteligt. Der har hele vejen været en rigtig god og løsningsorienteret dialog med og fra leverandøren.

Hvordan har brugerne bidraget

Repræsentanter fra brugergruppen på AAU har i den første del af projektet været gode til at vise og forklare, hvad de savnede og kommet med forslag til løsninger på mange af disse ønsker. Derudover har de deltaget i den sidste testfase. Det har været en fornøjelse at inddrage brugerne, da de har været meget pragmatiske og dygtige til at teste.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om AAU Håndbogsopgraderingen kan du kontakte Katja Riddersholm Nielsen, der er projektleder.