I 360-graders-forløbet har chefkollegerne givet hinanden feedback, men også medarbejdere fra hver af afdelingerne har været med til at give deres chef feedback på de fem parametre tillid, ansvar, autoritet, mod og nærvær. Det er der kommet nogle meget ærlige og konstruktive refleksioner ud af, som cheferne nu har fået overleveret i sammenklippede videorapporter af de afholdte interviews. Per Hejgaard fortæller:
- Det giver et helt særligt indtryk at høre og se på video, at chefkolleger og medarbejdere fortæller om deres oplevelse af, hvordan jeg agerer og virker på dem som leder. Det giver mig værdifulde refleksioner og gør mig i stand til at overveje, om jeg opleves sådan, som jeg ønsker, og om der er noget, jeg skal skrue op eller ned for, siger Per.
De tre øvrige chefer stemmer enstemmigt i koret om, at feedbacken gør indtryk og er begejstrede for, at medarbejderne har brugt tid og krudt på at komme med gode refleksioner og feedback, som giver cheferne muligheden for at arbejde videre med deres ledelseskraft.
Sammen med Marianne fra ITS og Mette Madsen Dam fra AAU Kommunikation går cheferne nu i gang med næste del af forløbet. Her udvælger de på baggrund af feedbacken nogle temaer i forhold til deres ageren og kommunikation som leder, som de vil arbejde med i en periode, og slutteligt inviteres ledelseskolleger og medarbejdere så igen til at give en feedback på baggrund af den periodes oplevelser af lederen.
Afdelingschefer har nu fået feedback i 360-graders-forløbet
I løbet af foråret har de fire afdelingschefer og en række medarbejdere fra hver afdeling været involveret i et 360-graders-forløb. Medarbejderne har ud fra en række parametre givet feedback til de fire chefer i særskilte videointerviews, og al feedback er nu overleveret til cheferne og har gjort et stort indtryk.
Lagt online: 17.06.2016
Flere nyheder 2016
-
31.10.2016
Skype for Business fuldt udrullet i ITS
-
27.10.2016
Personaleforeningen Offline inviterer til rundvisning på Nordjyske Medier
-
14.10.2016
Oktober rapport fra ITS til den administrative ledergruppe
-
14.10.2016
Personaleforeningen Offline holder halloween-fest
-
14.10.2016
Nyt om digitaliseringsstrategi
-
14.10.2016
Kanban