I eksekveringen af følgende opgaver i 2016 har flere ITS-medarbejdere og AUB-medarbejdere trådt til og bidrager hermed til at sikre en succesfuld overgangsperiode.
Driftsopgaver såsom test, kontroller, gennemgang, audits og ledelse af hændelser vil bibeholde samme fokus. Der er identificeret i alt 15 sådanne opgaver for 2016, som hver har fået nye ansvarspersoner tildelt. Herudover er dokumenteret yderligere seks driftsopgaver, som først er planlagt til udførsel i 2017.
Revision for økonomi og de dertil relaterede IT systemer er planlagt til december måned. Der er udarbejdet en plan, der sikrer, at revisionen ikke bliver påvirket.
Samarbejde med ISU og ITS chefgruppen er altafgørende for informationssikkerhed. Derfor er planen lagt mhp. samme fokus.
Desuden er der identificeret 28 forbedringsaktiviteter. Det har derfor været nødvendigt at prioritere hårdt for at sikre fremdrift for de vigtigste initiativer. I samråd med formanden for ISU er det foreslået, at halvdelen af igangsatte forbedringsopgaver, som CISO er involveret i, enten fortsætter uden CISO support eller afventer ny CISO. Der er endvidere dokumenteret over 20 forslag til forbedringer, som endnu ikke er igangsat, men som er synliggjort for at sikre ny CISO’s hurtige opstart i det nye år.
Erfaringsudveksling med diverse eksterne grupper sættes på hold indtil ultimo 2016.
Ønsker du yderligere information eller har du spørgsmål og kommentarer vedr. informationssikkerhed på AAU kan du rette henvendelse til ciso@aau.dk