It Services

Politik for mobile enheder i ITS

I løbet af uge 23 er en ny sikkerhedspolitik for mobile enheder udrullet i ITS.

Lagt online: 17.06.2016

Politikken er besluttet af Informationssikkerhedsudvalget og er gældende for hele AAU, men i første omgang udrullet i ITS i uge 23. Udrulningen er forløbet forholdsvis uproblematisk, og henover sensommeren vil politikken derfor blive implementeret på resten af AAU.

 

Hvad går politikken ud på?

Politikken går i al sin enkelhed ud på, at en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon eller tablet, eller en medarbejders egen enhed, hvor en AAU-konto er koblet til, nu afkræver adgangskode, når mobiltelefonen/tabletten har været inaktiv i 5 minutter. Dvs. at hvis en mobiltelefon/tablet benyttes til AAU’s mail- og kalendersystem enten i enhedens mailopsætning eller som app, så omfattes den af politikken.

 

Politikken har til formål at højne sikkerheden og beskytte fortrolighed, hvis en medarbejder fx taber sin mobiltelefon, eller den bliver stjålet. På AAU har vi valgt at kunne benytte e-mail til sagsbehandling, herunder fortrolige oplysninger – og derfor har Informationssikkerhedsudvalget valgt at skærpe kravene til sikkerheden på mobile enheder – for medarbejderens egen og for kollegers skyld.

 

Har du spørgsmål til politikken, kan du kontakte Informationssikkerhedschef Henrik Rask.