I AIU er der pt. en udfordring på teamleder-positionerne. Mikael Møller Hansen, der har været teamleder for AIU Arkitekturteamet og AIU Systemforvaltningsteamet, er fratrådt. Der er planlagt med genbesættelse af Mikaels stilling, men indtil det er på plads, er der stadig behov for god teamledelse. Indtil videre har jeg selv dækket teamlederindsatsen, og det vil jeg fortsat gøre for AIU Arkitekturteamet.
Derudover er Bo Hvass Pedersen, teamleder for AIU Udviklingsteamet, sygemeldt med stress-symptomer. Der er heldigvis en positiv udvikling, og Bo vil efter aftale med sin læge komme på NJV 14 en enkelt time på mandag. Efter dette vil der være sundhedsfaglig opfølgning, og der vil blive aftalt nærmere. Indtil videre dækker jeg også denne teamleder-position. I uge 22 forventer jeg sammen med teamet og ITS-ledelsen at melde ud, hvordan AIU teamleder-positionen bliver udfyldt i den kommende periode.
Michael Collin og jeg har aftalt med Gert Espersen, at han fra mandag den 30. maj og indtil 1. oktober vil fungere som teamleder for systemforvaltningsteamet i AIU. Det er aftalt, at Gert således vil bruge 50% af sin tid i AIU og 50% i SUP. Gert fortsætter som SUP teamleder i City, og han fortsætter også som Michael Collins stedfortræder.
Der er aftalt løbende evaluering af, om Gert kan få det til at hænge sammen tidsmæssigt. Som konsekvens deltager Gert ikke på ITS driftsmøderne, men melder ind, hvis der er aktuelle emner fra hans område, der skal nævnes på driftsmødet.
Som udgangspunkt vil Gert være hos AIU mandage og onsdage (på det kontor, hvor Mikael Møller Hansen sad).
Jeg er meget glad for at få denne hjælp til teamledelse i AIU og ser det som en ekstra benefit at få nærmere tilknytning mellem SUP og AIU.
God weekend.
Vh. Michael og Kirsten