Kenneth Yrke fortæller: ”I den sidste del af 2015 blev der fokuseret på at klargøre vores systemer til Windows 10, herunder en række opdateringer til vores GPO’er og Installations service.
Disse ændringer er blevet gennemført og i 2016, har vi nu fokus på at få gjort Windows 10 klar til brug.
Planen er, at de første brugere allerede vil kunne være på Windows 10 fra 1. april.
I første omgang bliver der tale om en ny PC-konfiguration AAU10 PC, der ligesom vores AAU PC har fokus på at levere en moderne og opdateret PC platform. I første omgang bliver opgradering til Windows 10 valgfri, men vi håber løbende i 2016, at kunne opgradere store dele af vores computere.
I forbindelse med at vi ønsker de første brugere over på Windows 10, vil der i de kommende måneder blive afholdt en række tests af Windows 10, hvor der løbende vil blive annonceret efter testbrugere internt i ITS.
Fokus i Windows 10 projektet er ikke kun på at få en teknisk virkende platform, med også på at få defineret en egentlig PC service (som defineret i ITIL) med hertil hørende service request og service mål.
Det er vores håb, at vi sammen med Client Management Windows supportgruppen løbende vil kunne afholde kursus i fejlsøgning af Windows 10.”