It Services

Status på udrulning af macOS på AAU

Client Management Apple supportgruppen har den seneste tid arbejdet på en standardiseret måde at installere Mac computerne.

Lagt online: 17.03.2017

Søren Filtenborg Jensen fortæller her om supportgruppens arbejde:

”Vi har i ”Client Management Apple” supportgruppen arbejdet frem mod en standardisering af, hvordan vi installerer en Mac computer. Standardiseringen vil betyde, at maskinerne bliver registreret af udrulningssystemet, og at de alle i udgangspunktet er ens.

”Client Management Apple” gruppen vil i den kommende tid arbejde på, at få vores testmiljø kørt i produktion.

Udrulningssystemet er bygget på DeployStudio, som bl.a. også anvendes på SDU og KU.

Standardisering og automatisering vil spare ressourcer i forhold til den nuværende manuelle installation. Alle supportere vil fremover være i stand til at (re)installere en Mac.

En automatiseret installation vil yderligere være en gevinst for supporten, da vi er bekendt med Mac‘ens standardopsætning og software.

Konfigurationen vil være ens på de maskiner vi leverer, og brugeren vil opleve en langt hurtigere ekspeditionstid. Vi forventer at kunne installere en Mac væsentligt hurtigere end en ”tilsvarende” Windows maskine.”