It Services

Flere mødelokaler til ITS

On-site på FIB4 byder ITS’ere velkommen til nyt mødelokale.

Lagt online: 01.03.2018

På FIB4 har on-site flyttet rundt, sådan at arbejdspladserne nu findes i forbindelse med skranken, hvor brugerne kommer ind. Det har givet mulighed for at etablere et mødelokale med plads til 6 personer. Der kan godt være 8, hvis mødet ikke kræver de store armbevægelser. Lokalet er oprettet i Outlook og kan kun bookes af ITS-ansatte.
 
Alle i ITS er velkomne til at bruge lokalet til møder eller arbejdsgrupper. Lokalet giver mulighed for at mødes på tværs ude i det decentrale miljø som et fint alternativ til SLV/NJV. Lokalet ligger FIB4 lokale 20 og indeholder to whiteboards og videokonference-anlæg med fjernbetjening (FIB4-20-ITS).

Det nye mødelokale – indrettet i den gamle servicedesk på FIB4


Den ny-indrettede lokale servicedesk på FIB4 – til glæde for både brugere og supportere