It Services

Nye features i AAU Student-appen

Når AAU Student har ny release kommer der en masse nye features som har været efterspurgt hos de studerende. Dertil sker også forbedringer på allerede eksisterende features.

Lagt online: 31.01.2018

Meddelelser

Den største nye feature er meddelelser. De studerende får mulighed for at læse alle meddelelser, der uploades i deres Moodle-fora, direkte i appen. Her bliver der mulighed for at få et overblik over alle meddelelser fra det pågældende semester, og det bliver også muligt at synliggøre ulæste meddelelser.

 

Kantine

Derudover får de studerende mulighed for at se en kantine-side i appen. Denne side indeholder kantinens menu for den pågældende uge, åbningstider, priser samt hvor de forskellige kantiner er placeret.

 

Synkronisering med skemaet

En efterspurgt feature er muligheden for at synkronisere sit skema fra appen til den eksisterende kalender-app på telefonen. Dette bliver også muligt i den nye release. De studerende får her mulighed for at synkronisere skemaet med deres private kalender for at se alle deres aftaler i en samlet kalender.

 

Arrangementer og nyheder

Som en forbedring bliver arrangements- og nyhedslisten opdateret med tidsstempler, som ’Denne uge’ og ’Sidste uge’. På arrangementslisten vises også listen ’I fremtiden’, med fremtidige arrangementer. Ligeledes vises en liste for ’Sidste måned’ på nyhedslisten.

 

Flere links

Endelig er links-siden forbedret med en kategorisering af danske og engelske links. Dertil bliver det muligt selv at vælge, hvilke links den studerende ønsker vist på listen.

 

Der er lavet en markedsføringsvideo for appen tiltænkt de nye studerende til februar, som du kan se lige her