Se oversigt over lokalerokade her
For at gøre rokaden så smertefri som mulig foretager vi den mandag i uge 42, hvor mange holder efterårsferie og derfor undgår at blive forstyrret i arbejdet af flyttefolk. Sekretariatet har taget det store regneark frem og planlagt hvilke møbler, der skal flyttes hvorhen.
Hvis du er en af de medarbejdere, som skal flytte kontor, skal du derfor senest fredag d. 11. oktober, inden du går på weekend/ferie:
- Have pakket alle ejendele og løse genstande ned i flyttekasser (skærme, ledninger, lamper, indhold i skuffer/skabe mv.)
- Der er flyttekasser til rådighed hos Sekretariatet på begge adresser (NJV, lokale 4-221 og SLV, lokale 4-148).
- Alt der skal flyttes, skal påføres et mærkat (de ligger sammen med flyttekasserne). Skriv tydeligt på mærkaterne – gerne med blokbogstaver – dit navn + den adresse og det lokalenummer, du skal flytte til. Husk også mærkat på din kontorstol.
- Med mindre andet er aftalt med Sekretariatet, skal der ikke flyttes møbler ud over din kontorstol. Færdigpakkede flyttekasser mv. stilles i det lokale, du flytter fra. Her afhenter flyttefolkene det i uge 42 og leverer tingene i det rum, du flytter til.
- Husk at opdatere dine adresseoplysninger på www.pds.aau.dk, så din nye adresse vises på din medarbejderprofil på AAU Search. Det sker ikke automatisk.
- Flytter du fra NJV, skal du aflevere dine nøgler hos Campus Service på Fredrik Bajers Vej 7A, nye nøgler til SLV udleveres hos Campus Service på SLV.
- Flytter du fra SLV, afleveres dine nøgler hos Campus Service på SLV, og nye nøgler til NJV udleveres hos Campus Service på Fredrik Bajers Vej 7A. Skal du parkere på NJV, skal du have din bil registreret. Dette gøres hos betjentene på Fredrik Bajers Vej 7A, eller på mail til fsto@adm.aau.dk. Læs mere på AAU-inside.
Har du spørgsmål til flytningen, så kontakt endelig Pia Hovaldt i Sekretariatet.
Når du møder ind efter flytningen, må du påregne lidt tid til at komme på plads i dit nye kontor.