Han skriver om sig selv:
”Jeg har før sommeren gennemført min kandidat i it-ledelse på det samfundsvidenskabelige fakultet, og har arbejdet på Kroghstræde som studentermedhjælper, så jeg føler mig hjemme her på Aalborg Universitet. Jeg kommer fra Herning, men har de sidste 5 år boet i Aalborg, hvor jeg i dag bor sammen med min kæreste. Jeg er miljøskadet fra min tid som bachelor i Politik & Administration, og er derfor også en af de kedelige typer der er stor fan af DR2.”