ITS’ Elev-udvalg bestående af Camilla G Larsen, Klaus Bang Albrechtsen, Henrik Benner, Helle Badsberg og Gert Espersen har opslået 4 IT-elevstillinger i april. En datateknikerelev med speciale i programmering, en datateknikerelev med speciale i infrastruktur og to IT-supporterelever. Planen er at eleverne skal begynde i ITS på denne side af sommerferien.
IT-supportereleverne skal i løbet af uddannelsens 2 år rokere i mellem SUP’s teams, mens datateknikereleverne skal rokere mellem SUP og h.h.v. IFS’ og AIU’s teams i løbet af de 4½ år deres uddannelse tager.
Elevudvalget har de seneste måneder i samarbejde med TechCollege og S.U. arbejdet frem imod elevansættelserne og vi glæder os rigtig meget til, at få en håndfuld friske yngre mennesker som kolleger.
Udover de 4 opslået IT-elevstillinger, har AAU haft et stillingsopslag oppe til ansættelse af 8 kontorelever, hvoraf ITS har meldt sig til 1 kontorelev.
Der har været afholdt samtaler, hvor Peter Nørkjær og Camilla Gæraa Larsen indgik i ansættelsesudvalget. Vores kommende kontorelev forventes at starte i sekretariatet pr. 31/7-15.