Ved årets begyndelse er GDPR-enheden i Data og Integrations-teamet i Projekt og Udviklingsafdelingen blevet styrket med ansættelsen af jurist Nana Louw.
Nana kender i forvejen til AAU og ITS, idet hun har været tilknyttet GDPR-projektet siden 1. marts 2018.
I en præsentation af sig selv fortæller Nana:
"Jeg er ansat som jurist (specialkonsulent) i GDPR-enheden, hvor jeg skal beskæftige mig med de nye databeskyttelsesregler, herunder særligt have fokus på databehandleraftaler på det administrative område. Jeg har tidligere været ansat som udbudsjurist i Region Nordjylland i 9 år, hvor jeg beskæftigede mig med alle former for udbud, kvalitetssikring af udbudsmaterialer, m.m.
I min fritid læser jeg gerne en masse bøger, særligt krimier, og så skyder jeg med pistol på hyggeplan, når jeg lige får taget mig sammen til at komme afsted."
Hjertelig velkommen til ITS til Nana!