It Services

Indsatsområder i ITS

I løbet af sommeren og efteråret blev der taget et servicetjek af ITS igennem STI-projektet. STI-projektet er nu afsluttet, og sammen med en række andre påvirkninger, har det resulteret i flere indsatsområder i ITS.

Lagt online: 18.12.2015

Den oprindelige tanke med STI-projektet var, at det skulle forløbe i 2 faser. Fase 1 skulle forløbe hen over sommeren, hvor problemstillinger skulle findes ved at interviewe eksterne samarbejdspartnere, såvel som chefer, en række teamledere og medarbejdere i ITS. Herefter var det meningen, at fase 2 skulle igangsættes, hvor der skulle analyseres på og arbejdes med problemstillingerne.

Virkeligheden overhalede imidlertid intentionerne, og da fase 1 var afsluttet, besluttede ITS-ledelsen, at der i stedet for yderligere analyse var behov for handling. Disse handlinger er dels på baggrund af resultaterne fra STI, men også fra påvirkninger fra AAU-ledelsen og den generelle hverdag og udvikling i ITS. Dermed bliver der ikke en reel fase 2 af STI-projektet, men derimod en række konkrete handlinger funderet dels i STI-projektet, dels i krav og behov stillet af Direktionen, prioriteret af ITS-ledelsen mv.

 

Indsatsområderne

De igangværende eller kommende indsatsområder i ITS er som følger:

  • Support – straks-indsats og aftalt niveau: Fokus på support, læs uddybende i nyheden her
  • Brugervenlighed: medarbejderne i support har i løbet af december været på Service Excellence-kursus.
  • Revurdering af servicekataloget: er forankret hos Gitte Leander Nielsen og bliver et projekt i løbet af 2016.
  • ITIL Projektet: drives af Michael Kristensen, som vil fortælle om arbejdet i det næste ITS nyhedsbrev
  • ISR-sekretær: Anna Maria Diaz Korsaa er blevet ansat i stillingen som koordinator for It-Strategisk Råd, og skal bl.a. arbejde med synlighed af ISR’s struktur og arbejde.
  • Ny ISR-formand: Universitetsdirektør Antonino Castrone har overtaget formandsposten i ISR
  • ISR-placering: På sigt ønskes det, at det bliver synliggjort, at ISR ikke er en del af ITS, men at ITS er leverandør til ISR. En ny formand for ISR er en del af dette.
  • Strategi: Jesper Togsverd Larsen er projektleder på at få revideret ITS’ mission/vision og derefter få udarbejdet en it-strategi for ITS.
  • Handlingsplaner: På baggrund af It-strategien skal der udarbejdes handlingsplaner, der gør strategien brugbar i de enkelte afdelinger og teams.
  • Tættere samarbejde med teamledere: Chefgruppen vil opprioritere samarbejdet med teamlederne for at sikre fælles kurs, koordinering og commitment.
  • Kommunikation: Som en effekt af, at Anna Diaz Korsaa er blevet ansat til at overtage rollen som koordinator for ISR, får Marianne Fuglsang Welling Farsinsen frigjort ressourcer til at styrke kommunikationen til og fra ITS. Dertil er det besluttet, at cheferne skal deltage i nogle af teammøderne for at styrke den interne kommunikation.

Indsatsområderne vil løbende blive taget op i ITS-nyhedsmailen og på tema-, medarbejder-, team- og afdelingsmøder. Har du spørgsmål til indsatsområderne, så spørg endelig de aktører, der er nævnt i de enkelte bullets eller tag fat i din nærmeste leder.