Helle Høilund fortæller på vegne af arbejdsmiljøudvalget om runderingen: ”Den lovpligtige APV rundering er nu i fuld gang. Runderingen erstatter de omfangsrige spørgeskemaer, der tidligere blev sendt ud i forbindelse med APV’en, så indsamling af informationer nu er baseret på dialog mellem medarbejderen, teamlederen og den tilknyttede arbejdsmiljørepræsentant.
Udformning af spørgsmål og teknik har givet lidt opstartsvanskeligheder, men det har, på trods af de tekniske vanskeligheder, været en fornøjelse at komme rundt til kolleger for at høre, hvordan de har det og ligeledes høre, hvor de mener der kan skabes forandringer til glæde for medarbejderne og til gavn for universitet.
Vi fortsætter runderingen, som forventes afsluttet med udgangen af januar.”