Ikke nok med at det kan være svært at finde ud af, hvilke af de mange forskellige versioner af Java der passer med hvilke programmer, så er det også en komponent som mange af vores kritiske administrative systemer er afhængige af, og ikke mindst udgør en ikke opdateret Java en stor sikkerhedsrisiko.
For noget tid siden fik vi med hjælp fra Anvendt IT og Udvikling (nu Projekt & Systemforvaltning) til at udvikle et Java Deployment Rule Set, som er et værktøj, der kan styre, hvilken version af Java der bliver kørt på forskellige sider.
I begyndelsen af året lykkedes det os endelig at få styr på Java. Med Java Deployment Rule Set kan vi nu opdatere til den nyeste version af Java på vores administrative standard pc.
Helt ovre alle Java-problemer er vi nok endnu ikke, og enkelte brugere oplever stadig problemer en gang i mellem. Men vi ved nu, hvad der skal til for at løse de problemer, og det er en stor forbedring i forhold til hvor vi var for bare få år siden.
Hvis du er interesseret i at høre mere om Java eller Java Deployment Rule set, er du velkommen til at kontakte Client Management Windows Teamet i support.