Mål og hold
Projektet er i gang, og der arbejdes på at få etableret en styregruppe samt en referencegruppe. Målet er allerede defineret ved de tre hovedleverancer:
- En ny dedikeret storage og compute cloud til forskning
- En dedikeret rådgivningsfunktion til forskningen
- Implementering af forskningsdata-management
Samtidig er der også planer for, hvordan holdet, der skal arbejde med CLAAUDIA, skal se ud.
Der etableres et nyt dedikeret team, der starter som et projektteam, men som efter projektet vil fortsætte som ny afdeling med fokus på understøttelse af forskningsområdet. Teamet består i øjeblikket af Bo Bai, Peter Dissing, Mads Boye, Mikkel Bisgaard, Hans Henrik Skovgaard samt Karsten Kryger. På sigt udvides holdet via kommende rekruttering til 11 medarbejdere.
CLAAUDIA-teamet flytter snart ind i nye lokaler (det tidligere betjentkontor på SLV), og i den forbindelse vil teamet gerne invitere til en mere formel åbning af projektet – invitation kommer til ITS på mail.