It Services

CLAAUDIA styrkes med to teams

Pr. 1. oktober 2019 er CLAAUDIA styrket med en opdeling i to teams, der komplimenterer hinanden med fokus på hver deres spor.

Lagt online: 09.10.2019

CLAAUDIA har hidtil vist mange gode resultater, bl.a. leveret undervisning og rådgivning til forskningsmiljøer på AAU fra dag ét. Opdelingen i to teams skal sikre den fortsatte gode udvikling og understøtte den aktuelle overgang fra projekt- til driftsstatus. Samtidig vil et fokus på de to spor sikre, at CLAAUDIA er gearet til de behov og forventninger fra AAU, som vi ser komme i fremtiden.

Med de to teams følger dermed også ledelsesmæssige styrke til CLAAUDIA, der har til formål at understøtte fokus på de to spor. Således vil Rasmus D. Jensen stå i spidsen for teamet CLAAUDIA Support og Kompetence, mens Mads Peter Bach er teamleder for teamet CLAAUDIA Infrastruktur.

Se oversigt over CLAAUDIA-organiseringen her

Vi kan samtidig byde velkommen til Thomas Arildsen, som netop er ansat i CLAAUDIA Support og Kompetence-teamet til at varetage data science. Thomas kommer fra en stilling hos Elektroniske Systemer, så han er velkendt i AAU-konteksten.

I samme team forventes en medarbejder til data management ansat inden for nærmeste fremtid.

Med styrkelsen af CLAAUDIA og stærke kompetencer og engagement i de to teams ser vi frem til det fortsat spændende arbejde med at dataunderstøtte AAU’s forskning.

Har I spørgsmål til organiseringen i CLAAUDIA, er I velkomne til at kontakte Thomas Krumbak eller Per Bach.