Justeringer i teams
Bo Hvass Pedersen overtager digitaliseringspartnerrollen fra Per Hejgaard på vidensamarbejder/innovationsområdet. Bo varetager samtidigt ledelsen af UX-teamet i Projekt og Udvikling.
Per Hejgaard fortsætter i sine andre aktiviteter som strategichef for digitalisering, projektleder for dekan Henrik Pedersen i forbindelse med udmøntning af digitaliseringsstrategien, og digitaliseringspartner for strategisporet ”Kompetencer”.
Ansættelser
Anders Krogh er ansat i STP pr. 1. august i en etårig projektansættelse. Anders skal arbejde med gevinstrealisering og forandringsledelse ifbm. digitaliseringsprojekter. Et vigtigt område som det strategiske digitaliseringsudvalg (DSD) har valgt at prioritere gennem en beslutning på DSD-mødet før sommerferien. Anders er Cand.it i it-ledelse fra AAU og har en Bachelor i sportsmanagement fra UCN. Velkommen til Anders.
Endvidere siger vi velkommen til Charlotte Holmstrup, som starter i STP d. 1. oktober. Charlotte er ansat i den vakante MDM-stilling og skal hjælpe AAU med at nå sine strategiske mål omkring masterdata management. Charlotte er Cand.mag. i Informationsforvaltning fra AAU og har en Bachelor i informationsvidenskab og kulturformidling fra det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg. Velkommen til Charlotte.
Har du spørgsmål til organiseringen i STP, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Thomas Krumbak.