1. oktober starter Charlotte Bæk Holmstrup i STP, hvor hun skal hjælpe AAU med at nå de strategiske mål omkring Master Data Management (MDM).
Charlotte præsenterer sig således:
"Jeg har tidligere arbejdet på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Uddannelsessekretariatet på EST-Fakultetskontoret samt Studie-IT i Studieservice, så jeg har efterhånden et rigtig godt kendskab til organisationen. Jeg har hos Studie-IT arbejdet med de nye databaser for uddannelser, studieordninger og moduler, som er et godt afsæt til mit kommende arbejde hos ITS, hvor jeg skal være en del af Master Data Management-projektet. Mit interessefelt er samspillet mellem forretningen og IT, og jeg glæder mig til arbejdet med grunddata og hvordan, det kan skabe gevinster for forretningen.
Privat er jeg gift med Christian, og vi skal snart flytte i hus i Vejgård i Aalborg, så når min fritid ikke bliver brugt på maling og flyttekasser, bruger jeg den bl.a. på computerspil, en god bog eller brodering."
Velkommen til Charlotte!