D. 7. maj er Jonathan Larsen startet som virksomhedspraktikant i IFS-teamet Netværk og Datacenter. Indtil videre er det i 13 uger, og hvis alt går vel forhåbentlig også i længere tid.
Jonathan har været 10 år i Forsvaret og udsendt til Afghanistan og i den forbindelse pådraget sig posttraumatisk stress, men har efterfølgende uddannet sig til it-teknolog.
Jonathan starter med at være her kl. 9-12 mandag, tirsdag og fredag, men vil som en del af forløbet lige så stille afprøve at få trappet det ugentlige timetal op. Peter Hjorth er tilknyttet som mentor.
Tag rigtig godt imod Jonathan!