It Services

ITS’ supportaftaler på HUM-laboratorier ophører

ITS-ledelsen modtog ved udgangen af 2015 en opsigelse fra HUM-FAK på supportaftalerne på laboratorierne Medialab Aalborg, Medialab CPH samt ArtLab.

Lagt online: 12.02.2016

Det medfører en række ændringer for de ITS-medarbejdere, som hidtil har arbejdet på laboratorierne. Medarbejderen i Medialab CPH, Sebastian, overflyttes pr. 1/2 2016 til Institut for Kommunikation, hvor han skal sikre, at instituttets medarbejdere og studerende fortsat får en god support i de labs, som Sebastian hidtil har betjent. Sebastian skal fortsætte med at undervise på andre institutter også – nu blot rekvireret via Institut for Kommunikation. Sebastian flytter dermed tjenestested væk fra ITS samme dag som de øvrige ITS’ere i Sydhavnen.

Medarbejderne i Medialab Aalborg, Thomas og Kim, overflyttes 1/4 2016 til Institut for Kommunikation, hvor de skal være med til at opbygge instituttets nye laboratoriesupportfunktion i Aalborg. En laboratoriesupportfunktion, som skal arbejde meget tæt sammen med det videnskabelige personale på instituttet. Det er lykkedes at få Thomas overført helt på samme ansættelsesvilkår, mens der for Kim er lavet en aftale, som indtil videre sikrer Kim beskæftigelse året ud.

For medarbejderen i ArtLab, Jesper, er der lavet en fratrædelsesordning, så Jesper efter eget ønske får mulighed for at fortsætte sit arbejdsliv i en anden branche end it-branchen. Jesper bruger februar måned på at dokumentere det store arbejde, som han har lagt i ArtLab og fritstilles derefter.